Anne Birthe Hove - Pop up fra Nuuk

Eli Ponsaing - Digitale eksperimenter

presse.jpg
GrafikGalleriet inviterer hermed til udstillingerne:

ANNE BIRTHE HOVE - "Tundra" - grafik udlånt fra NUUK Kunstmuseum

samt

ELI PONSAING - "Digitale eksperimenter"

10. september - 30. oktober -  to.- lø. 13-17, Gratis adgang

Anne-Birthe Hove

AnneBirthe Hove (1951-2012) er én af Grønland vægtigste kunstnere og skrev sig ind i en lang grafisk tradition i Grønlands kunsthistorie; en tradition hun også bearbejdede i sine værker. I midten af 1800tallet satte embedsmand i kolonien Hinrich Rink en folkemindeindsamling i gang, og Aron fra Kangeq var én af kunstnerne, der tegnede, skrev og skar træsnit af hverdagsliv samt myter og sagn. Aron bliver med sine træsnit og tegninger ofte kaldt faderen til den moderne kunst - kunsten uden funktion; kunst der kunne hænge på væggen eller trykkes i aviser, modsat udsmykningen af redskaber og brugsting.

 

I 1972 åbner Grafisk Værksted i Nuuk på initiativ af kunstnerne Bodil Kaalund og Hans Lynge; Grønlands første kunstuddannelse, der senere bliver til Grønlands Kunstskole. Anne-Birthe Hove er én af de første elever sammen med blandt andet Arnannguaq Høegh og Aka Høegh; to andre vægtige kunstnere som gennem hele deres virke arbejder med og ned i det grafiske. Grafisk Værksted åbnede med udgangspunkt i netop grafikken, dels inspireret af værkstedet Cape Dorset, i dag Kinngait, i Canada, og dels med udgangspunkt i, at den grønlandske kunst’ vugge er grafikken og udskæringen. Senere blev Anne-Birthe Hove tilbagevendende lærer i grafikken på Grønlands Kunstskole, og hendes kunst, tanker og processer har på den måde været med til at præge næste generation af kunstnere i Grønland. Eli Ponsaing lærte Anne-Birthe Hove at kende på Grafisk Værksted, hvor han var gæstelærer, og senere var Ponsaing Hoves professor på kunstakademiet.

 

Den svenske videnskabelige Tundra-ekspedition fandt sted sommeren 1999. 50 internationale forskere skulle med isbryder fra Göteborg via Nuuk til Tuktoyaktos i det Nordlige Canada op til den magnetiske nordpol og tilbage igen. Anne-Birthe Hove var med som kunstner, og hun var med på den del af ekspeditionen til det Nordlige Canada, hvor udforskningen af tundraområderme i det cirkumpolare område fandt sted. Hun rejste selv videre gennem Alaska.

Udstyret ned to kameraer, et med sort/hvid film og et med film til brug for fotogravure, tegnebræt, skitsebøger, papir og akvarel, arbejdede hun som eneste billedkunstner om bord. Hove beskrev bagefter, at det var lidt svært at finde sin rolle ombord, og at det hun lavede ombord blev meget registrerende. Først da hun kom tilbage og derefter arbejdede videre på grafisk værksted i København, begyndte billederne at løsne sig og tage kunstnerisk form.

Eli Ponsaing

En sjælden udstilling med en af Danmarks store grafikere, Eli Ponsaing (3/9/1922 – 25/5/2013). Han ville i år været blevet 100 år.

 

Internationalt er Eli Ponsaing kendt for sine landvindinger indenfor udvikling af de grafiske teknikker. Ikke mindst litografi og – med Niels Borch Jensen – fotogravure: en dybtryksteknik som blev udviklet til brug for kunstgrafikere og fotografer på verdensplan.

 

I 24 år var Eli Ponsaing lektor på Grafisk Skole på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Der udover har han haft et utal af udstillinger samt udgivet flere bøger om de grafiske metoder. Desuden har han udviklet nogle helt specieller eksperimenter inden for digitalgrafik og det er netop værker inden for denne teknik, der vises på den aktuelle udstilling.

 

Han fortæller:

”Mine billed-epoker:

Det gælder ikke kun for kunst, men for videnskab, og for ethvert fag – og interesse – at jo mere man trænger ind i materialet, des større synes det at blive. Der bliver herved en ”mere-værdi”, hvor 2+2 synes større end 4.

”Kunstværket” må derfor opfattes som en komplementær helhed: Det ”objektive værk”, - plus – det ”subjektive mere”.” - Er hinandens forudsætninger.

Dette kunstneriske subjektive ”mere” har ”objektivt set” sin oprindelse i hjernens højre side, og kunsten indtager her den særstilling – at være ordløs. Det er typisk for den højre side , at følelserne, - der bor her, mangler ord. Det er derfor kunstanmeldere så ofte bruger poesi og allegorier i deres beskrivelser. De har det som katten om den varme grød: At jo tættere de kommer det egentlige – desto sværere – og mere uklart – bliver det.

Mine perioder fremkommer oftest ved at jeg momentvis henter mine notiver i en nærliggende verden, som jeg opfatter med ”nye øjne”, hvor jeg henter oplevelser, som jeg i værket, søger at delagtiggøre omgivelserne i. Kunstnerisk ser jeg heri ingen forskel på, om jeg henter mine motiver i skoven, i en arrangeret opstilling, eller i fantasien.

Det må tilkomme andre at definere mine billeder er kunst, selv er jeg tilfreds med betegnelsen, forskning. Jeg kan sige med Picasso: Jeg leder ikke, jeg finder. - Jeg leger.

 

Digital grafik:

I de seneste år har jeg været engageret i at bruge computeren som billedskabende værktøj.

Nu er det således, at ethvert materiale og værktøj, der benyttes til at udtrykke kunstneriske intentioner, vil markere sig i værket, - indlysende for dette er f. eks. træsnit og radering.

Det er ikke anderledes med computeren, der – som jeg bruger dette værktøj, i mange tilfælde efterlader spor af fotografiske tonaliteter, uden at noget fotografisk forlæg har været involveret heri.

 

Computeren har et enormt potentiale og stor spændvidde, og vil derfor kunne tilgodese en mangfoldighed af individuelle udtryk”

 

Eli Ponsaing 2012