top of page

Graal - Grat

Grafisk Værksted Næstved inviterede i 2021 den svenske glaskunstner Peter Hermansson, samt grafiker og medlem Anders Aarvik, til et fælles residency og en mesterlære udveksling over en uge. Det blev til et maraton af vidensdeling og en undersøgelse af hvordan grafikkens og glaskunstens metoder kan inspirere hinanden. 

 

Rammen om projektet var ideen om slægtskabet mellem dybtryk (kobbertryk) og graal teknikken, og den fælles relation til fordybning i fremstillingen af motiver. 

 

Grat er et grafisk ord, der beskriver en rids i pladen, hvor fordybningen får en visuel egenskab, som afhænger af teknikken. En koldnåls grat afsætter et anderledes tryk på papiret, end en streg påført på trykpladen ved brug af syre. 

 

Graal er en type dekorativt glas udviklet af Orrefors of Sweden i 1916. Designet er udskåret, indgraveret eller ætset på en forstøbning af farvet glas, som derefter genopvarmes og indkapsles i et tykt lag af transparent glas af en anden farve og pustes op. Teknikken er ligeledes defineret af relationen til fordybningen under fremstillingsprocessen og værket er afhængigt af kunstnerens evne til at tænke i negative flader under motivarbejdet.

 

Kunstnerne har i efteråret 2021 arbejdet dels i Grafisk Værksted Næstved og i glasværkstedet på Holmegaard Værk, under deres udveksling. 

 

Peter Hermansson og Anders Aarvik arbejdede intenst sammen over ugen (flere nætter blev inkluderet) og vi er rigtig stolte af at kunne vise resultatet, - eller et udsnit, af deres udveksling i vores Projektrum. 

 

Projektet er støttet af Næstved Kommune.

 

Udstillingsperiode:

24/9 – 24/10 2022.

 

Alle er inviteret til udstillingsåbning lørdag d. 24/9-2022 kl. 14.00 – 16.00

 

Kunstnerne vil være til stede, hvor der kan stilles spørgsmål til værkerne.

 

Grafisk Værksted Næstved/ Projektrummet.

Holmegaard Værk

Glasværksvej 70

4684 Holmegaard.

GRATIS ENTRE

Gral.jpeg
bottom of page