Traitors
Jóhan Martin Christiansen
*
Jóhan Martin Christiansen (f. 1987) er en færøsk billedkunstner bosat i København. Hans praksis spænder over installation, gipsrelief, grafik og video og udforsker spørgsmål relateret til materialitet: hvordan håndterer vi et materiale, og hvordan håndteres materialer inden for en speci fik kontekst - fysisk, følelsesmæssigt og filosofisk. I værkerne indlejres tematiske hentydninger til naturlige og urbane miljøer, (kunst)historie, sprog, queer kropslige erfaringer, popmusik m.m.
Christiansen er uddannet fra Konsthögskolan i Malmö (2014) og har siden gennemført det tværfaglige kursus Of Public Interest ved Kungl. Konsthögskolan i Stockholm (2023/24). I 2023 grundlagde han det kunstnerdrevne projektrum Bonne Espérance.
Han har udstillet på bl.a. ARKEN (Ishøj, 2026), Alice Folker Gallery (Kbh, 2025), Kongegaarden (Korsør, 2024), Scandinavia House (New York City, 2024), Kohta (Helsinki, 2024), Danske Grafikeres Hus (Kbh, 2023), Heerz Tooya (BG, 2022), Nordatlantens Brygge (København, 2020), Møstings Hus (København, 2020) og Færøernes Kunstmuseum (2016)
Jóhan Martin Christiansen
Traitors
7. marts – 4. april 2026
Fernisering: Lørdag 7. marts 14 - 16
Åbningstider: Torsdag - lørdag kl. 13-16
Men det er til ære for deres forbrydelser, at jeg skriver min bog.
Med disse ord slår Jean Genet tonen an i romanen Blomster til en forræder (Notre-Dame des Fleurs), hvor Paris skildres gennem karakterer på samfundets yderkant: drags, alfonser, kroppe i forfald – og ikke mindst forræderi og dødsdommen. En verden, hvor det frastødende og det dragende eksisterer side om side. Denne dobbelthed danner inspirationsrammen for Jóhan Martin Christiansens suite af raderinger og kobberætsninger Traitors.
Kunstneren fortæller:
Jeg læste Genets bog for nogle år siden og blev ved med at vende tilbage til den danske titel, Blomster til en forræder. Både sproget og indholdet er på én gang frastødende og fascinerende. Genet skildrer et undergrundsmiljø, hvor mennesker – trods moralsk forfald – fremstilles i al deres kompleksitet. Måske er det netop det, vi har brug for i en tid, hvor nuancer ofte reduceres til letfordøjelige oneliners.
Hos Genet, som selv var en outsider, bliver forræderen en spejl figur for mennesket selv: kompleks, flertydig og uundgåelig. Karaktererne rummer flere identiteter på samme tid – som om både det skønne og det mørke sameksisterer i én og samme krop. Forræderen træder ud af fællesskabet og bliver dermed synlig. Figuren vækker både frygt og
fascination, netop fordi den berører noget universelt, noget vi alle genkender: erfaringen af at blive forrådt – eller selv at forråde.
I Traitors undersøger Jóhan Martin Christiansen denne spænding: mellem det smukke og det skamfulde, mellem kroppen og dens forvandlinger, mellem moral og æstetik. Værkerne kredser om forholdet mellem krop og sprog, skyld og begær, myte og menneske.
Værkserien blev til under et ophold i efteråret 2025 på det grafiske værksted Trykkeriet i Bergen. Her arbejdede Christiansen med kobberætsninger i både små og store formater. Motiverne tager afsæt i bl.a. fotografier af Divine (en karakter fra Genets bog, senere dragqueenen Harris Glenn Milstead’s alias) og Michelangelos skulpturer af fanger, røvere og fordømte. Figurerne strækkes, presses og vrides, så de fremstår androgyne, maste og forvredne – som kroppe i opløsning, hverken entydigt syndige eller uskyldige.
Hen over billedfladerne løber rastløse, indridsede linjer, der både samler og opløser motivet. Nogle steder fortætter de sig til punkter, andre steder vibrerer de i yderkanten, som om billedet selv sitrer af tvivl. Fragmenterede ord og sætninger føjer sig til værkerne som ekkoer af temaer om samfund, seksualitet, udstødelse og forræderi – spor af stemmer, der nægter at forstumme.